Udskriv

Reersøkatten

Alle som har besøgt Reersø, har hørt om, eller selv set denne mystiske kat som i modsætning til sine artsfæller lader sig føde uden en hale ganske uden selv at vide at det nu er så galt, men måske bare lidt forundret over hvad det har skabt af myter og sælsomme historier om dens tilblivelse og tilstedeværelse på Reersø.

Nogen hævder at vide at Reersøkatten i fordoms tid var en skibskat, som grundet Reersøs særegen valgte netop dette dejlige sted til sin landgang og siden har gjort både sig selv og halvøen kendt verden over for at være noget helt specielt.

Andre mener dog at den første haleløse kat blev bragt til Reersø af en stedlig bonde, som drog til marked i Købstaden Kalundborg, en sømand skulle her have prakket det haleløse kræ' på ham. Bonden bragte så katten til Reersø hvor den siden har levet en gloriøs tilværelse, både som musefænger men også som turistattraktion.

"Den keramiske Reersøkat" er frem avlet i lige linie fra den rigtige Reersøkat og måske vil den også blive solgt og hjembragt til nye steder i verden, men husk altid!
Værn om Reersøkatten både den levende og den keramiske, de fortjener det.

Reersøkatten findes i tre størrelser.