Udskriv

Uglen

Ak ja - Denne prægtige fugl, som af os mennesker i tusinde af år har været tegnet på visdom og klogskab, må dog uden at være egentligt jagtbytte, hver eneste dag finde sig i at blive chikaneret på det groveste af mange af skovens andre fugle.

Hvem, der i sin tid startede tvisten, er ikke til at klarlægge, men det er dog ganske klart, at der ligger en aftale hos alle naturens småfugle fra solsort og nedefter om, at så snart en ugle viser sig i bevægelse, så må mindst 4 af forsvarspagtens småfugle på vingerne og med fuld sirene følge uglen fra lysning til lysning, indtil enhver fare igen er drevet over.

Intet under at uglen derfor har valgt natten til at være aktiv i, og at den netop med udvikling af sit natsyn har været i stand til at overleve ved i nattens mulm at fange sig en intetanende skovmus på vej hjem fra musekomsammen i Nøddebo.

Måske er det netop uglens fantastiske evne til at jage sammenholdt med dens kloge udtryk, som giver os mennesker indtryk af, at her har vi en meget beskeden fugl, som i høj grad lever på egne værdier, men som dog nyder at bliv brugt i den menneskelige bogverden som tegn på lærdom.

Uglen findes i tre størrelser og to farver.