Legenden om elgen Helge
Elgen Helge, som De her ser foran Dem, er ikke mindre end en legende og når De har læst fortællingen her, er De ikke i tvivl.
Helge er opvokset som alle andre elge på en lille svensk eng med små gule og blå smørblomster. Alt var lutter idyl, indtil den dag Helge første gang troede, han mødte kærligheden. Det viste sig desværre at være en overløben dansker med klaphat og altså ikke en artsfælle, som var blevet for tidlig kønsmoden. Knækket over den bristede illusion gjorde Helge trist, men da han var allermest trist, så han pludselig det, som skulle vende op og ned på hele hans fremtid – yderst der på hans store snude sad ”Marie” i al sin ynde – en dejlig lille Mariehøne , som med sin spinkle, prikkende, snurrende stemme bragte alt det, der er livet, tilbage til Helge og som snart gjorde de to uadskillelige.
Tiden stod stille, når de to dansede og svævede hen over engen og Helge havde snart et nyt problem – det var mere end venskab. Marie gjorde Helge det klart, at kærlighed imellem dem var umulig, men Helge var ukuelig. Han havde i årevis fulgt diverse elgspareråd og havde råd til en pletskifteoperation i Tailand . Helge drog ud og kom hjem og tror De, han får sin Marie.
Måske ikke i dette liv, men så da i al fald i det næste. Det var legenden om Helge.