Mulvarpen Møffe
Om noget i denne verden kan gå under betegnelsen ”Undergravende virksomhed” – ja, så er det da Mulvarpen. Vi mennesker bruger sprogligt Mulvarpen i ord og vendinger: Prøv at tænke på hvor mange, der igennem tiden er ”Gået under jorden” eller som har arbejdet som Mulvarp. Ja, det er næsten, som om vi slet ikke kan undvære den i det danske sprog.
Da Keramiker Mogens Kræmer en morgen vågnede op til en græsplæne, der fuldstædigt var oversået med mulvarpeskud , ja så gik kampen ind , – der blev rådført med kloge naboer mod øst og vest og mange, gamle huskeråd blev afprøvet i kampen mod dette lille, meget hårdt arbejdende dyr, men intet hjalp, før en snarrådig ældre fyr sagde: “Forlig dig med den – fryd dig over dens arbejdsomhed, Tænk på hvad den udretter som blind og døv. Kun med lugtesansen.” – Ja det er Mulvarpen – Godt gået!