Kænguruen Aussie
Umiddelbart skulle man som menneske tro, at kænguruen havde fundet den optimale måde at få børn på.
Tænk sig, hvis man de første 2 år af et barns liv, altid havde det inden for rækkevidde, aldrig at skulle rende og lede og være nervøs for, hvor vores afkom er kravlet hen.
Det hele starter da også rigtig nemt for kænguruen, en lille skabning på bare få centimeter kommer til verden inde i pungen, lige op ad dievorten, hvor den selv kan tage for sig af retterne – der skal ikke varmes flasker eller moses grøntsager.
Problemerne kommer dog for kængurumor, når lille Aussie begynder at tage til i vægt og volumen, for slet ikke at tænke sig, den dag den lille ny også får sociale kontakter og inviterer legekammerater med hjem. Det helt umulige opstår jo, hvis det bliver regnvejr på Aussies 3 års fødselsdag og hele dusinet af legekammerater er nødt til at lege inden for – Stakkels kængurumor!